Kapitel 2.
Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion (BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2012 til 2021 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2021 har primært været drevet af investeringer samt indenlandsk forbrug.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2012-2021
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020* |
2021* |
|
|
|
|||||||||
|
BNP ...................... |
15.116 |
15.080 |
15.951 |
16.814 |
18.224 |
18.829 |
19.296 |
19.990 |
20.169 |
20.344 |
|
Import af varer og tjenester ...... |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.654 |
8.214 |
8.193 |
8.745 |
10.225 |
9.428 |
10.114 |
|
Tilgang i alt................. |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
28.042 |
30.215 |
29.597 |
30.458 |
|
Privat forbrug ................ |
6.425 |
6.418 |
6.652 |
6.677 |
6.828 |
6.928 |
6.943 |
7.005 |
7.116 |
7.289 |
|
Offentligt forbrug .............. |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.717 |
7.986 |
8.325 |
8.755 |
8.820 |
9.178 |
|
Bruttoinvesteringer ............ |
5.695 |
4.538 |
3.605 |
4.040 |
4.464 |
4.446 |
4.195 |
6.251 |
6.410 |
6.782 |
|
Eksport af varer og tjenester ..... |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.319 |
7.429 |
7.662 |
8.578 |
8.205 |
7.251 |
7.209 |
|
Anvendelse i alt............. |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.438 |
27.022 |
28.042 |
30.215 |
29.597 |
30.458 |
|
|
|
|||||||||
|
BNP ...................... |
14.203 |
14.019 |
14.684 |
14.312 |
14.983 |
14.990 |
15.084 |
15.511 |
15.540 |
15.741 |
|
Import af varer og tjenester ...... |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.473 |
8.295 |
8.004 |
8.198 |
9.439 |
8.887 |
9.411 |
|
Tilgang i alt................. |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.219 |
24.769 |
24.309 |
24.979 |
|
Privat forbrug ................ |
6.048 |
5.981 |
6.024 |
6.035 |
6.124 |
6.177 |
6.271 |
6.303 |
6.327 |
6.527 |
|
Offentligt forbrug .............. |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.874 |
6.995 |
7.111 |
7.326 |
7.619 |
7.484 |
7.593 |
|
Bruttoinvesteringer ............ |
5.501 |
4.361 |
3.404 |
3.752 |
4.161 |
3.989 |
3.714 |
5.457 |
5.480 |
5.835 |
|
Eksport af varer og tjenester ..... |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.953 |
5.704 |
5.488 |
5.686 |
5.377 |
5.076 |
5.109 |
|
Anvendelse i alt............. |
23.045 |
22.269 |
21.998 |
21.748 |
23.196 |
22.951 |
23.219 |
24.769 |
24.309 |
24.979 |
|
|
|
|||||||||
|
BNP ...................... |
1,4 |
-1,3 |
4,7 |
-2,5 |
4,7 |
0,1 |
0,6 |
2,8 |
0,2 |
1,3 |
|
Import af varer og tjenester ...... |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
1,7 |
11,0 |
-3,5 |
2,4 |
15,1 |
-5,8 |
5,9 |
|
Tilgang i alt................. |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
1,2 |
6,7 |
-1,9 |
2,8 |
|
Privat forbrug ................ |
-0,9 |
-1,1 |
0,7 |
0,2 |
1,5 |
0,9 |
1,5 |
0,5 |
0,4 |
3,2 |
|
Offentligt forbrug .............. |
1,0 |
4,1 |
-0,2 |
-0,6 |
1,8 |
1,7 |
3,0 |
4,0 |
-1,8 |
1,4 |
|
Bruttoinvesteringer ............ |
-39,0 |
-20,7 |
-21,9 |
10,2 |
10,9 |
-4,1 |
-6,9 |
46,9 |
0,4 |
6,5 |
|
Eksport af varer og tjenester ..... |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-9,9 |
15,2 |
-3,8 |
3,6 |
-5,4 |
-5,6 |
0,7 |
|
Anvendelse i alt............. |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,1 |
1,2 |
6,7 |
-1,9 |
2,8 |
Anm.: Tallene for 2012-2019 er endelige tal, mens tallene for 2020 og 2021 er foreløbige tal.
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD01
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at realvæksten har været svingende fra 2012 til 2016 og stigende fra 2017 på trods af Coronakrisen. Væksten på 1,3 pct i 2021 viser et klart tegn på genopretning af den grønlandske økonomi. Det skal dog bemærkes at tallene for 2020 og 2021 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig, når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2017 til 2021.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2017-2021, 2010=100
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
Figuren viser at nettoeksporten i 2021 er faldet markant, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten. Faldet i nettoeksport kan ses i sammenhæng med udviklingen i faste bruttoinvesteringer, idet store anlægsinvesteringer typisk udføres af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet. Indirekte har det dog betydet øget beskæftigelse i andre sektorer.
Figur 4 viser hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2012 til 2021 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer 2012-2021
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2019 til 2021. I figuren kan det ses at der har været positiv vækst i BNP i 2021. Bidraget til den positive vækst kommer fra den indenlandske efterspørgsel, som består af privat- og offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2019-2021
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11
I oversigt 14 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 2.133 mio. kr. i 2012 til 174 mio. kr. i 2020. I 2021 er tallet steget til 274 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
I Figur 6 herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2019 til 2021. I figuren kan det ses at væksten i 2019 og 2020 primært kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor Offentlige og personlige tjenester og Bygge og anlæg. I 2021 kommer vækstbidraget primært fra Fiskeri og fangst, Serviceerhverv samt Offentlige og personlige tjenester.
Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD13
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2021 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.527 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, 2012-2021, kædede værdier
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07
Importen af varer og tjenester udgjorde 9.411 mio. kr. i kædede værdier i 2021, hvilket er en stigning på 5,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af varer og tjenester var i 2021 på 5.109 mio. kr., som er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen.
Figur 8. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen 2012-2021, kædede værdier
Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11